Foreningen afviklede sit efterårsforedrag i Sognegården d.27.oktober, og emnet var Bredballe under overfladen – arkæologi i Bredballe. Kasper Terp Høgsberg fra Vejle Museerne havde påtaget sig at fortælle os om dette emne, og om, hvad arkæologerne har fundet ved udgravninger i og omkring Bredballe.
Foreningens aftenvandringer i maj og efterårsforedrag i oktober plejer at være velbesøgte, og denne gang var ikke anderledes. Omkring 80 personer havde fundet vej til Sognegården, og de blev ikke skuffet.
Foredragsholderen lagde ud med den lidt nedslående oplysning, at man faktisk ikke har gjort nogen fund af interesse i Bredballe, for der har kun været meget få arkæologiske udgravninger i området. Årsagen til dette er, at Museumsloven, der skaber rammer for udgravninger i forbindelse med større entreprenøropgaver, først blev vedtaget, efter at byggeriet af Bredballe villapark var i gang, og så var det for sent.
Vi fik derefter en redegørelse for fremgangsmåderne ved store udgravninger og for, hvad man kigger efter for at finde de steder, hvor det kunne lønne sig at grave.
Selvom der ikke er foretaget nogle arkæologiske udgravninger i Bredballe, var han imidlertid ikke i tvivl om, at der har været beboelse her på stedet meget langt tilbage, for Bredballe ligger på overgangen fra godt agerland oppe på bakkerne til skråningerne ned mod fjorden, hvor der har mange ressourcer, først og fremmest skove og eng-områder, der gav træ og gode græsningsmuligheder. At det har været et område, som var velegnet til beboelse, ses også af, at byen har været temmelig stor at dømme ud fra antallet af gårde.
At der ikke har været udgravninger i Bredballe er selvfølgelig ærgerligt, men til gengæld er området i Tirsbæk Bakker, som er blevet bebygget i de senere år, blevet grundigt undersøgt, og der har man fundet utallige spor af gårde. Formodentlig har der ligget en landsby, hvis navn, Høgsholt, man kender fra skriftlige kilder, men som er forsvundet, bl.a. som følge af bølger af pestepidemier især i 1300tallet. Men på grundlag af stolpehuller ved man en masse om gårdenes struktur og om deres ”vandringer” op gennem jernalder og meget tidlig middelalder. Det træværk, som gårdene er bygget af har gennemsnitlig haft en levetid på 30 år. Derefter har man været nødt til at lave nye bygninger ved siden af de gamle. På den måde flytter gårdene og dermed landsbyen sig over tid. Først langt op i middelalderen har placeringen af byen ligget fast, for så – for Høgsholts vedkommende – at forsvinde.
Alt sammen meget spændende at høre om, og alt sammen en illustration af, hvilket pillearbejde moderne arkæologi er. Men også en illustration af, hvor utrolig meget viden, man kan skaffe sig ved blot at studere ”skygger” af gamle bebyggelser i form af stolpehuller og opfyldte render i landskabet.
En meget spændende aften, som måske ikke handlede så meget om Bredballe specifikt, men som fortalte en masse generelt om det arkæologiske arbejde med gårde og landsbyer i den ældste tid.